Om os

Vi er forældre, der hjælper hinanden.

Familier i Hånd om Sproget samlet foran Castberggård — voksne og børn på tværs af generationer.
Vi mødes på tværs af landet — her foran Castberggård i forbindelse med en netværksweekend.

Formål

Hånd om Sproget er en landsdækkende frivillig forældreforening, der arbejder for at skabe et stærkt fællesskab og bedre vidensdeling for familier, der har døve og hørehæmmede børn samt børn med talevanskeligheder, som ønsker at bruge eller har behov for dansk tegnsprog.

Vores fokus er på børnenes trivsel og sproglige udvikling — og på at styrke forældrene, så børnene får den bedst mulige støtte gennem deres barndom.

Det er vores grundholdning, at alle familier skal have adgang til sprog samt mulighed for at kommunikere med hinanden.

Hvem er vi?

Vi er en gruppe frivillige forældre, der har stiftet foreningen i samarbejde med Danske Døves Landsforbund, som vi er en forening under.

Fire kvinder fra bestyrelsen i Hånd om Sproget.
Fra bestyrelsen.

Bestyrelsen

  • Marie Palle — forperson
  • Nola Gaardmand
  • Celine Endrerud
  • Camilla Buch Morell
  • Kristine Seiler

Suppleanter: Emma Søndergaard og Lotte Knudsen.

Stiftelsen — i levende billeder

Da vi stiftede Hånd om Sproget, var Danske Døves Landsforbund med til at fange øjeblikket. Se den lille film fra dagen.

Video: Danske Døves Landsforbund. Læs også DDL's nyhed om foreningen.

Kontakt os

Vil du gerne tale med én fra foreningen? Måske har du spørgsmål eller bekymringer, måske vil du bare gerne tale med én, der forstår og kan spejle dine oplevelser?

Så skriv til os på haandomsproget@gmail.com — så vil du blive kontaktet af én af vores ambassadørforældre, der står klar til at tale med dig.

Mangler du et tegn?

Hvis der er et tegn, vi ikke har med i videoerne i Tegnsprogsuniverset, som du savner, så kan du søge efter tegnet på tegnsprog.dk, som hører under Dansk Sprognævn.

Hvis tegnet heller ikke er dér, er du mere end velkommen til at skrive til os her i foreningen — så sender vi en video til dig direkte.