Sofia og Noah — natten, hvor teknologien ikke rakte

Noah fik sit cochlear implantat, da han var halvandet. Han er nu tre, og han taler — han taler hele dagen, alle vågne timer, om alt mellem himmel og jord.

Men implantaterne tager vi af om aftenen. Og så er der stille.

Den første nat

Vi havde haft en lang tilvænningsperiode. Han havde det godt med dem. Men nogle gange om natten vågnede han, gråden var pludselig dér, og han kunne ikke høre mig sige “shhh, mor er her”. Min stemme nåede ikke ind til ham, fordi den intet sted kunne komme ind.

Jeg lå og holdt om ham. Jeg vuggede ham. Det hjalp lidt. Men der manglede noget.

Vi lærte fem tegn

Vi tog et CFD-kursus og lærte fem helt konkrete tegn til godnat-situationer: mor er her, du er tryg, jeg elsker dig, sov nu, mor er ved siden af.

Næste gang han vågnede grædende, lagde jeg hånden på hans bryst og formede tegnet for “mor er her” tæt på hans ansigt i nattelampens lys. Han kiggede. Han stoppede gråden. Han sov igen.

Det handler ikke om enten-eller

Noah taler. Han forstår dansk. Han er fuldt med på det talte sprog hele dagen. Men når teknologien er slukket, har han stadig brug for sin mor — og jeg har stadig brug for at kunne nå ind til ham.

Tegnsprog er ikke i konflikt med hans CI. Det er det der hjælper, når CI’et ligger på natbordet.